Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.
(Her er digtet som det synges ifølge noderne)
1.
En lystig Sang,
ja kan ingen gi' os en lystig Sang,
Min sidste Daler så gerne sprang,
blot én nu gav os en lystig Sang.
En lystig Sang, ja, en lystig Sang
gi'r Armen Styrke og Hamren Klang,
og Dans blev selve den Haltes Gang,
hvor Foden gik til en lystig Sang.
til en lystig, lystig Sang!
2.
En lystig Sang,
ja, til den vi mejer vor Rug på Vang,
og tager Svenden sin Glut på Fang,
han gør det helst med en lystig Sang
En lystig Sang, ja, en lystig Sang,
så Tryk og Tynge fra Barmen sprang.
Blev Hyttens Skodder dig lovlig trang,
stem Ryggen mod til en lystig Sang!
til en lystig, lystig Sang!
3.
En lystig Sang,
én, hvori Alverden sig muntert svang!
Og spandt os Præsten sin Ten for lang,
vi klipper af med en lystig Sang.
En lystig Sang, ja, en lystig Sang,
til den har Livet som Døden Trang;
og skal jeg slutte mit Liv engang,
jeg gør det helst ved en lystig Sang.
ved en lystig, lystig Sang!
Jeppe Aakjær 10.09.1866-22.04.1930.
Charles Theodor Martin Kjerulf 22-03-1858 - 22-08-1919
(Her er digtet i sin oprindelige form)
En lystig Sang, ja, en lystig Sang,
kan ingen gi' os en lystig Sang!
Min sidste Daler saa gjerne sprang,
blot én nu gav os en lystig Sang.
En lystig Sang, ja, en lystig Sang
gi'r Armen Styrke og Hamren Klang,
og Dans blev selve den Haltes Gang,
hvor Foden gik til en lystig Sang.
En lystig Sang, ja, en lystig Sang,
til den vi mejer vor Rug paa Vang,
og tager Svenden sin Glut paa Fang,
han gjør det helst til en lystig Sang.
En lystig Sang, ja, en lystig Sang,
saa Tryk og Tynge fra Barmen sprang.
Blev Hyttens Skodder dig lovlig trang,
stem Ryggen mod til en lystig Sang!
En lystig Sang, ja, en lystig Sang,
hvori Alverden sig muntert svang!
Og spandt os Præsten sin Ten for lang,
vi klipper af med en lystig Sang.
En lystig Sang, ja, en lystig Sang,
til den har Livet som Døden Trang;
og skal jeg slutte mit Liv engang,
jeg gjør det helst ved en lystig Sang.