VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 
 

Det er så yndigt at følges ad

(Følges ad)

Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1855
Melodi: C. E. F. Weyse, 1833

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.

Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 5.49 min
Du kan også se videoen med tekst nederst på siden
Watch the video below (karaoke)

1.

Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være,
da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære.
Ja, det er gammen
at rejse sammen,
- at rejse sammen,
når fjederhammen
er kærlighed,
- er kærlighed.

2.

Det er så hyggeligt allensteds,
hvor små og store har 'et i sinde,
og det, som drager det store læs,
i hjertekamret er inderstinde;
ja, det er gammen
at holde sammen,
- at holde sammen,
når ja og amen
er hjertets sprog,
- er hjertets sprog.

3.

Det er så herligt at stole på,
vi har en Herre, som alting mægter,
han os ej glemmer, når vi er grå,
hans nåde rækker til tusind slægter;
ja, det er gammen,
at allesammen
- at allesammen
er ja og amen
Guds nådes ord,
- Guds nådes ord!

4.

Det er vemodigt at skilles ad
for dem, som gerne vil sammen være,
men, Gud ske lov! i Vorherres stad
for evig samles de hjertenskære;
ja,det er gammen
at leve sammen,
- at leve sammen,
hvor ja og amen
er kærlighed,
- er kærlighed!

5.

Hvert ægtepar, som med kærlighed
i Jesu navn holder bryllupsgilde,
skønt alt i verden går op og ned,
skal finde tidlig og finde silde:
det er dog gammen
at sidde sammen,
- at sidde sammen,
hvor arne-flammen
er kærlighed,
- er kærlighed!
Christoph Ernst Friedrich Weyse, (05-03-1774 - 08-10-1842)
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (08-09-1783 - 02-09-1872)
Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version ) Klik her for at se nodebilledet i større format. (jpg-fil)
Jeg har oprettet en side om mine videoer Link
 





























Se flere tekster af
Grundtvig Link

eller
Hør og se
     flere sange af

                 Weyse Link
Opdateret, 2017
Lav din egen hjemmeside med mono.net