Natten nu stunder, snart dagen hun dør
(Af »Dansen på Koldinghus«)
Tekst: H. Drachmann, Melodi: Charles Kjerulf
Erling Jan Sørensens klaver-arrangement.
Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 3.55 min
1.
Natten nu stunder, snart Dagen hun dør,
svalt er i Rosenlunde;
Due, min hvide, med Næb og med Klør,
min due, o, at du kunde!
Due, min hvide, med Næb og med Klør,
give den dristige Bejler Gehør —
Blanchefleur, o, mit Liv, Blanchefleur!
Ak, at du kunde det, Ak, at du kunde
bøje din Stolthed over hans Vunde,
læge hans Feber — at det var muligt,
Blanchefleur! Mit liv, Blanchefleur!
Mit liv for den drøm, Blanchefleur!
2.
Natten nu stunder, snart Dagen hun dør,
sent går Solen til Hvile;
Due, min hvide, du gav mig Gehør,
se nu, hvor Timerne ile!
Kysset det har kun så stakket et Liv,
Favntag og sødelig Tidsfordriv —
Blanchefleur! O, Mit liv, Blanchefleur!
Men at du gav mig det. Due du hvide,
derfor jeg kommer ved Skumringens Tide,
om jeg så Døden ved Dagning skal lide —
Blanchefleur! Mit liv, Blanchefleur!
Mit liv for din gunst, Blanchefleur!
Holger Henrik Herholdt Drachmann 09-10-1846 - 14-01-1908
Charles Theodor Martin Kjerulf 22-03-1858 - 22-08-1919
Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version )
Klik her for at se nodebilledet i større format.(gif-fil)