VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 

Skamlingsbanken (Barndomshjemmet)
(On the banks of the Wabash, far away) 1897

 

Melodi: P. Würck = (Johann) Paul Dresser

(22. april 1857 - 31. januar 1906)
Tekst: Theodor Julius Berg

(22 februar 1865 - 16 september 1933)

 

Erling Jan Sørensens
klaver-arrangement
med improvisation af
forspil, mellemspil og efterspil

Her kan man se alle mine egne musikvideoer 
http://www.youtube.com/user/erlingmusic

eller her på min hjemmeside Link

Hør musikken fra videoen som mp3 fil. Varighed 4.00 min

1.


Hist hvor kornet gyldent bølger sig for vinden,
og hvor bøgeskoven venligt titter frem,
hvor min moder kyssed' tårerne af kinden,
ligger nu i dag mit kære barndomshjem.
Skønt det næsten er en men'skealder siden,
jeg som attenårig purk derhjemme stod,
har min tanke dvælet ved det hele tiden,
lige fra den stund, da jeg mit hjem forlod.
Fra det fjerne, hjem til Danmark, iler tanken
med de lyse minder om hver sorgløs da',
jeg har tumlet mig i leg på Skamlingsbanken,
Skamlingsbanken, barndomshjemmet langt herfra.

 

2.

 

Jeg er gammel, og nu har jeg kun tilbage
søde minder fra det kære, gamle land,
minder fra de glade lyse ungdomsdage,
som jeg aldrig i mit liv forglemme kan.
Fremfor alt, af denne verdens største goder
har jeg ejet her en gang på denne jord,
en elskværdig, flittig fa'r og kærlig moder,
men nu er de borte, både fa'r og mo'r.
Fra det fjerne, hjem til Danmark, iler tanken
med de lyse minder om hver sorgløs da',
jeg har tumlet mig i leg på Skamlingsbanken,
Skamlingsbanken, barndomshjemmet langt herfra.

 

3.

 

O, hvor husker jeg endnu den smukke pige,
hun, som var mit et og alt, da jeg var ung,
som forlængst er vandret til de dødes rige,
og hvis tab har gjort mig livets gang så tung.
O, hvor føler jeg mig dog forladt og ene,
til den dag, thi tiden er vist grumme nær,
jeg herovre lægge skal de trætte bene,
langt fra hjemmet, og fra den jeg havde kær.
Fra det fjerne, hjem til Danmark, iler tanken
med de lyse minder om hver sorgløs da',
jeg har tumlet mig i leg på Skamlingsbanken,
Skamlingsbanken, barndomshjemmet langt herfra.

(On the banks of the Wabash, far away) 1897

 

Round my Indiana homestead wave the cornfields,
In the distance loom the woodlands clear and cool.
Oftentimes my thoughts revert to scenes of childhood,
Where I first received my lessons, nature's school.
But one thing there is missing from the picture,
Without her face it seems so incomplete.
I long to see my mother in the doorway,
As she stood there years ago, her boy to greet.


(Chorus)
Oh, the moonlight's fair tonight along the Wabash,
From the fields there comes the breath of newmown hay.
Through the sycamores the candle lights are gleaming,
On the banks of the Wabash, far away.

 

(Verse)

Many years have passed since I strolled by the river,
Arm in arm, with sweetheart Mary by my side,
It was there I tried to tell her that I loved her,
It was there I begged of her to be my bride.
Long years have passed since I strolled thro' there churchyard.
She's sleeping there, my angel, Mary dear,
I loved her, but she thought I didn't mean it,
Still I'd give my future were she only here.


(Chorus)
Oh, the moonlight's fair tonight along the Wabash,
From the fields there comes the breath of newmown hay.
Through the sycamores the candle lights are gleaming,
On the banks of the Wabash, far away.

Klik her for at se nodebilledet i stor format. jpg-fil
 
Opdateret, 2020
Lav din egen hjemmeside med mono.net