VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 

Som dybest brønd gi'r altid klarest vand

 

Tekst: Jeppe Aakjær, 1917
Melodi: Carl Nielsen, 1919

 

Erling Jan Sørensens
klaver-arrangement
med improvisation af
forspil, mellemspil og efterspil.

Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 4.13 min
1.
 
Som dybest brønd gi'r altid klarest vand,
og lifligst drik fra dunkle væld udrinder,
så styrkes slægtens marv hos barn og mand
ved folkets arv af dybe, stærke minder.
Din egen dag er kort, men slægtens lang,
læg øret ydmygt til dens rod forneden:
årtusind toner op i gråd og sang,
mens toppen suser imod evigheden!
 
2.
 
Vi søger slægtens spor i stort og småt,
i flinteøksen efter harvens tænder,
i mosefundets smykke, plumpt og råt,
i kirkens kvadre, lagt af brede hænder.
Hvert skimlet skrift, hver skjoldet alterbog
har gemt et gran af slægtens ve og våde
nu skal de røbe mig, hvad vej jeg drog,
og løfte mig en flig af livets gåde.
 
3.
 
Endnu en stund, så drær den danske rug,
mens lærken trilrer og grågøge kukke.
Du pusling-land, som hygger dig i smug,
mens hele verden brænder om din vugge,
mod dig vort håb og manddomsdrømmen går,
når landsbyklokken signer dine strande,
når aftenrøden højt i skyen står
og sænker fredens korstegn på din pande.
 
4.
 
Lad mig kun flagre hen som blad i høst,
når du, mit land, min stamme, frit må leve,
og skønne sange på den danske røst
må frie, stærke sjæle gennembæve.
Da står en ny tids bonde på sin toft
og lytter ud mod andre lærkesange,
mens himlen maler blåt sit sommerloft,
og rugen gulnes tæt om vig og vange.
Carl August Nielsen  (9. juni 1865 – 3. oktober 1931)
Jeppe Aakjær (10. september 1866 - 22. april 1930)
Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version )

Dette nodebillede kan ses i pdf sangteksten foroven.

 

















Hør flere melodier af

Carl Nielsen Link

eller

Tekster af Aakjær Link
Opdateret, 2020
Lav din egen hjemmeside med mono.net