VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 

Å kjøre vatten og kjøre ve

(Å kjøre vatn å kjøre ve')

Tekst: Norsk folkevise,
Melodi: Norsk folkemelodi

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.
Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 3.35 min

Der findes en del tekst versioner af denne sang,

og i en del sangbøger er det ofte version 1 som bruges.

Der er også skrevet mange tekster

og lejlighedssange på melodien.

Her kommer et lille udvalg.

(Version 1)

1.

Å kjøre vatten å kjøre ve'
å kjøre tømmer over heia,
å kjøre å hvad dom kjøre ve',
je kjører gjenta mi eia.

De røde roser å de öine blå,
de vakre jenter holder je utå,
helst når je får den je vi ha,
så er det morosamt å leva.

2.

je var på bakken å var lidt fuld
men der je aldrig skal komme!
Der stal di fra me en tobaksrull
å fire skilling a mi lomme.

De røde roser å de öine blå,
de vakre jenter holder je utå,
helst når je får den je vi ha,
så er det morosamt å leva.

3.

Å Gud velsigne hu gamlemor,
som går på golve å stuller,
hu tar ifra me det tomme glas
å sætter åt me det fulde.

De røde roser å de öine blå,
de vakre jenter holder je utå,
helst når je får den je vi ha,
så er det morosamt å leva.

4.

Å kjøre, hvad dom kjøre vil,
je kjærer kjørringa mi eia,
hu er så god, hu er så snill,
je ka vist aldrig bli' lei a.

De røde roser å de öine blå,
de vakre jenter holder je utå,
helst når je får den je vi ha,
så er det morosamt å leva.
(Version 2)

1.

Å kjøre vatn å kjøre ve,
å kjøre tømmer over heja,
å kjøre hvem, som kjøre vi'
je kjøre jenta mi eja


De røde roser å de øine blå,
de vakre jenter holder je utå,
helst når je får den, je vi' ha,
så er de' morro å leva.

2.

Det står et tre i min faders gård,
som har så underlige grene.
Og blir je inte gift i år,
så vil je leva alene.

De røde roser å de øine blå,
de vakre jenter holder je utå,
helst når je får den, je vi' ha,
så er de' morro å leva.

3.

Og Gud velsigne hu gamlemor,
som går på golve og stuller,
ho tar ifra mig de' tomme glas
og sætter for mig de' fulle.

De røde roser å de øine blå,
de vakre jenter holder je utå,
helst når je får den, je vi' ha,
så er de' morro å leva.

4.

Og kjøre hvem som kjøre vil.
Je kjøre kjærringa mi eja.
Hu er så go', hu er så snil,
Je kan vist aldri bli lej'a.

De røde roser å de øine blå,
de vakre jenter holder je utå,
helst når je får den, je vi' ha,
No er de' morrosamt å leva.
Kærlighedens Definition
komisk Vekselsang teksten er af "I. F. P."

1.

A. O Kærlighed! Du er Mandens Lyst!
B. Og Konens med kan jeg tænke,
A. Du flammer højt i hver Ynglings Bryst,
B. Hos Pigen og den smukke Enke.
A. Tit vil den holde sig forsigtig gemt,
B. Men Småting røber den, ja det er slemt.
Et Smil, et Nik,
Et flygtigt Blik,
Og straks er Kærligheden røbet.

2.

A. Men spørger De: Hvad er Kærlighed
Da egentligen for en Vare?
Det er en Sag der kommer Hjertet ved,
Og derpå kan kun Hjertet svare.
B. Så meget ved jeg dog, det er en Ting,
Der driver Blodet frygtelig omkring
Gør Manden blød,
Og Kvinden sød,
Og får vort Hjerte til at banke.

3.

A. Er der da flere Slags Kærlighed?
Min er så rolig og så stille.
B. Naturligvis der er en smal og en bred,
Den tamme, og den meget vilde.
En gammel, og en ny moderne en,
Der går på Sokker eller bare Ben.
en parfumert,
Fin og frisert,
Og med en Skilning bag i Nakken.

4.

A. Mon Kærlighed ikke er et Bånd,
Der knytter Begge evig sammen?
B. Vist ikke nej, det er en flygtig ånd,
Der skabtes kun til Lyst og Gammen.
Dens Broder hedder: Liflig Druesaft,
Og begge To i en forenet Kraft,
Gør Livet sødt,
Smukt rosenrødt,
Og skaffer Kongerne Soldater.

5.

A. Hvor tror Du Kærligheden trives bedst,
I Syden eller her i Norden?
B. Det ved jeg, ude ved sorte Hest.
Der bor en Mand, og han har fjorten
Af raske Glutter haft i otte år,
Den femtende kommer nok til næste Vår.
A. Tak skal Du ha'!
å ja, å ja!
Der trives rigt'nok Kærligheden
IMPROMTU

af Emil Aarestrup, (1800-1856)
den 24 Marts 1851.

1.

Der er så lyst udi Bispens Gård,
Som hang en Sommersol foroven;
Musikkens Toner mod Loftet slår,
Som alle Fugle sang i Skoven.
De brune Øjne og de friske blå,
Det er så frydeligt at hilse på -
Helst, når en Nat
Stævnet er sat,
Hvor Valsens Melodier høres!

2.

Som Sommerfugle sig parvis sno
På spraglet Vinge over Enge,
I Dansen flagre de lette To,
Ved Lyd af Horn og Buestrenge.
De hvide Roser og de røde Bær,
De lange Lokker her forsamlet er,
Klingende Røst,
Ungdom og Lyst,
En ægte Duft af Martsvioler!

3.

Her er så mange på sytten år,
Men ikkun en er her så lige,
Så akkurat netop sytten år,
Som Bispens yndige Sophie!
Vi drikke Skålen for de Sekstenten års,
De Attenårs, og alle mer til års!
Først dog et Glas
Er os tilpas
For den, som just idag er Sytten!

4.

Hun leve muntert med Far og Mor
Og med de lystelige Brødre!
Og muntert leve hver Far og Bror
Og alle lykkelige Mødre!
At være ung, når man er næsten grå,
Det er en Kunst man vel skal agte på:
Hurra for hver,
Den Kunst har kær!
Vor Vært og vor Værtinde leve!
Vi er en liden men livsglad Flok
Sang ved Turnfesten den 26de Juni 1859.
Tekst: Henrik Ibsen (1828-1906)

1.

Vi er en liden men livsglad Flok
Med Mod og manddomsfriske Tanker;
Bag Stuevæggen vi længe nok
Lå indefrosset og for Anker;
Nu er der sommer over bygd og kyst,
og der er sommerglæde i vort bryst,
fjorden er blå, udad vi må
at drikke luft blandt blomsterranker!

2.

Lad livet true med ve og verk,
den svarte alveflok vi skræmmer;
vi har en lægedom så mild og stærk,
med helsebod for sjæl og lemmer.
De gode ånder er med os i pakt,
mod fjendelejren går vi uforsagt!
lansen er fældt, fremad som helt
med sejerskrans af friske stemmer!

3.

Ja, derfor leve vort broderlag
og trives vakkert gennem tiden!
Vi slår som hærmænd for lysets sag;
Gud signe målet og striden!
Vor tid er dådens, og den trænger mænd
med klare tanker og med sværd ved lænd.
Gælder det så, ud vil vi gå!
vor flok er stærk, skønt den er liden!
Du lille Purk udi din Vuggeseng
Christian Winther (1796-1876)

1.

Du lille Purk udi din Vuggeseng,
Og Du, hans Fader og hans Moder!
Her er vi Spillemænd, et lystigt Slæng,
Hør nu en Stund på vore Noder!
Med røde Roser og med Øjne blå
Han smykket skal igennem Verden gå:
Ej! Ungdomstid!
Du er så blid!
Thi lad os være Børn i Aften!

2.

Din Moders Favn er dig et Himmerig,
Indtil den lille Svale kommer,
Der bringer kønne Blomster hjem med sig,
Og så den glade, lune Sommer;
Med røde Roser og med Blomster blå
Den vil dig Mark og Enge sødt beså;
Ej! Sommertid!
Du er så blid!
Ak! gid du altid favned Jorden!

3.

Så skal du byde Gæs og Høns til Gæst,
Og kaste Korn for dine Ænder,
Og række Brødet ud til Faders Hest
Med dine bitte, runde Hænder;
De røde Æbler og de Blommer blå,
Dem kan den store Dreng i Træet nå,
Ej! Ungdoms Frugt!
Lifligt og smukt
Skal du den Unges Hjerte fryde.

4.

Når al vor Munterhed er rent caput,
Og vores Øjnes Flamme svinder,
Da skal du springe, som en vakker Gut.
Med dine æblerøde Kinder;
De røde Roser og de Øjne blå
Dem skal du vogte, at de kan bestå;
Ak! Sorg og Skrig
Langt fra ham vig,
Når han skal ud at gå på Vejen.

5.

Skrig kuns i Vuggen Du, så højt Du vil,
Det skal jo alle raske Drenge;
Men er Du Karl, Du vorde stærk og snild,
Og from som Lammet udi Enge.
De røde Roser og de Blomster blå
I Skønheds Urtebed, vi ved, de stå;
Ak! skynd dig, pluk!
End er hun smuk,
Men snart er Ingen af jer kønne!

6.

Hør Dreng! en Ting endnu Du ej forstår,
Det kan din Fader dig just lære:
At vorde tro den Mø, dit Hjerte får,
Og Gud og Dannemark at ære;
De røde Stridsmænd og de Gutter blå,
De sorte Præster skal Du agte på;
Vælg, hvad Du vil,
Men se kun til,
At Kjolen er lidt vid i Ærmet.

7.

Vi elske dig, din Knægt! det kan Du tro,
Vort Hjerte aldrig dig forlader;
Din hulde Moder mon derinde bo,
Der bor vor vækkre Ven, din Fader.
De røde Druer og de gule, blå
Dem skal det heller ej dig mangle på;
Syng Venskabs Lyst
Af fulde Bryst,
Og fyr kuns i — engang imellem!

8.

Men hvis Du får dig snart en Søster til,
Og Krist til Dåb vil hende kalde,
Mon vi her atter da med Sang og Spil,
I Præstegården samles Alle?
De røde Roser og de Øjne blå
Er Blomster, som så farligt snart forgå.
Ej! Ungdomstid!
Du er så blid!
Thi lad os være Børn i Aften!
Klik her for at se nodebilledet i større format. (gif-fil) Klik her for at se nodebilledet i større format. (pdf-fil)
Noden er fra samlingen
Melodier fra alle Lande 
2den Del: Svenske og norske melodier WH (ca. 1875)
 

Kærlighedens Definition,
komisk Vekselsang
Visen er af "I. F. P."
(Se teksten længere nede)

IMPROMTU
Emil Aarestrup, (1800-1856)
(Se teksten længere nede)

Vi er en liden men livsglad Flok
Sang ved Turnfesten den 26de Juni 1859.
Tekst: Henrik Ibsen.
(Se teksten længere nede)

Du lille Purk udi din Vuggeseng,
Tekst: Christian Winther
(Se teksten længere nede)

På tankens slot bor studenten glad Link
Tekst: C. Hostrup, fra »Genboerne«

Jeg stod i trængsel på grønne plads
Tekst: J. L. Heiberg, fra »Recensenten og dyret« Link

Eremitagen Det hørtes sige, da vi fik fred
Tekst: Chr. Richardt,

Så mange er der, som råber: fred!
Tekst: Chr. Richardt

Det er ikke sandt, når de sige, vort sprog
Tekst: Adam Dan

Kom hid og hør på en munter sang
Wilh. Holst

Her er vi, arbejdets unge slægt
Tekst: A. D. Henriksen
De tvære miner, de sure sind
Tekst: Harald Bergstedt


Opdateret, 2018
Lav din egen hjemmeside med mono.net