VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 

Farvel!

(Det hedder, at man har så svært ved at sige farvel)

Tekst: Erik Bøgh, 1852
Melodi: Es ritten drei Reiter zum Tore hinaus
(Min søn! om du vil i verden frem) Se teksten nederst

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil
.
Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 3.24 min

1.

Det hedder, at man har så tungt ved at sige
farvel;
men det er da også et ord uden lige:
"Farvel !"
Med sorg og med glæde, med lyst og med jammer
man synger og sukker og jubler og stammer
ja, man varierer
på tusind manerer
Farvel !

2.

Først siger man Mama og kakkelovnskrogen
Farvel
Og senere byder man skolen og bogen
Farvel !
Nu svæver man ind i romanernes rige;
men boblerne brister, og snart må man sige
de dejlige drømme
det sidste, det ømme
Farvel !

3.

Man modnes og siger al ungdommens dårskab
Farvel !
Man gifter sig: Frihed og flothed og morskab -
Farvel !
Nu lever man godt, bliver fed, og til sidst er
man bleven en gammel gemytlig filister,
som takker for færden,
og siger alverden
Farvel.

4.

Men hvad var dog dette ? - Tys, hvisked man ikke
Farvel ?
"Farvel" siger herrerne. Damerne nikke
"Farvel".
Højstærede ! Jeg ville netop bebude
at straks på minutten min vise er ude.
Ærbødigste tjener !
Jeg - jeg - ja, jeg mener
Farvel!

Erik Nicolai Bøgh (17.6.1822 - 17.8.1899)
Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version ) Klik her for at se nodebilledet i større format. (jpg-fil)
Min søn, om du vil i verden frem
(Norma Morum, efter Tidernes Lejlighed)

Tekst: W. H. F. Abrahamson,
Melodi: Es ritten drei Reiter zum Tore hinaus

1.

Min Søn, om Du vil i Verden frem,
Så buk;
Og tie til Tingen, Du finder slem,
Og buk.
Vid, Du est fattig, thi må Du bukke,
Og skønt Du vel kan i Løndom sukke,
Så tie, buk atter,
Hold Munden, buk atter,
Og tie!

2.

Når Stormand møder Dig på Din Vej,
Så buk,
Og siger han til Dit Ønske Nej,
Så buk;
Og holdt Du Ham for en ussel Tåbe,
Så husk, Du vandrer i Ringheds Kåbe,
Og tie, buk atter,
Hold Munden, buk atter,
Og tie!

3.

Når Vismand prædiker for Dig tit,
Så buk;
Skønt Du det har med Din Barnsko slidt,
Så buk.
En Visling lider så lidt Din Tale,
Som Vinter lides af kuldskier Svale;
Og tie, buk atter,
Hold Munden, buk atter,
Og tie!

4.

Om nogen brovter med sit: bey mir!
Da buk,
Og harmes Du ved han dumme: hier!
Så buk.
Thi vid, han lønnes med Guld og Ære,
At Du skal Kunster og Visdom lære,
Og tie, buk atter,
Hold Munden, buk atter,
Og tie!

5.

Når Tungen traver på Fruen fast,
Så buk;
Med Svaret har det slet ingen Hast,
Kun buk;
End tar den rent på at galopere,
Så lad som ventede Du end mere,
Og tie, buk atter,
Hold Munden, buk atter,
Og tie!

6.

Og seer Du Dårlighed fjern og nær,
Så buk.
Om alting galt og forstyrret er,
Så buk.
Hvad bryder Du Dig om Folk og Riger?
Drik Punch, vær doven, og fjas med Piger,
Og tie, buk atter,
Hold Munden, buk atter,
Og tie!

7.

Op spottets hånlig med Skrivt og Gud,
Så buk.
Og skælder nogen Din Konge ud„
Så buk.
Og lyster Hovmand Dit Gods at tage,
Hvad heller Kys af Din Ægtemage,
Og tie, buk atter,
Hold Munden, buk atter,
Og tie!

8.

End slæbte, miskendt Du Dig ihjel,
Så buk,
Og frister Grovhed alligevel,
Så buk;
Og fåer Du Uslingen, som kun skryder,
Til Formand fat, som med Stolthed byder,
Og tie, buk atter,
Hold Munden, buk atter,
Og tie!

9.

Kun Graven ænser, min kære Ven,
ej buk,
Og hisset kender og Dommeren,
ej buk;
Men til Du ligger i Graven rolig,
Og Frihed finder i ånders Bolig,
Til da, buk stedse!
Hold Munden, buk stedse!
Og tie!

Werner Hans Frederik Abrahamson
(10-04-1744 - 22-09-1812)

 
Opdateret, 2018
Lav din egen hjemmeside med mono.net