VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 

I skoven, hvor jeg vandred

(Skovminder) af "Sang og savn" 1858

Tekst: Chr. Winther,
E. Horneman.
Thomas Laub 1915

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.

Hør Hornemans melodi her. mp3 fil. Varighed 3.38 min Hør Laubs melodi her. mp3 fil. Varighed 5.30 min
I Hornemans melodi gentages de 2 sidste linjer i hvert vers
1.

I Skoven, hvor jeg vandred, 
Da jeg var ung og glad, 
Er Ingenting forandret, 
Ej Stub, ej Blomst, ej Blad. 
Med Vemods Fryd fornemmer 
Endnu min vakte Sans 
De samme Fuglestemmer, 
Den samme Duft og Glans. 
   
2

End leve tusind Minder 
Her fra min fjerne Vår; 
Fra hver en Luft, der vinder, 
Et Fordums Suk jeg får. 
Skovduens Kluk og Klage 
Er lige elskovsblid 
Og tryller sødt tilbage 
Mig til en svunden Tid. 

3.

De vilde Anemoner 
Har end det gamle Skær, 
End klinge fjerne Toner, 
Som gik mit Hjerte nær; 
Den høje Poppel kroer sig 
End lige stolt og rank, 
Og Bækken endnu snoer sig 
Om Stenen lige blank. 

4.
   
Mig vinker hver en Bille, 
Hver Sommerfugl, hver Bi, 
Jeg ved nok, hvad de ville, 
Og føjer mig deri: 
De byde mig at lukke 
Vidt op min Tankes Blik; — 
I Klokkeblomstens Krukke 
Credentse de mig Drik. 

5.
  
Men Mindets Skål, de rækker, 
Gør ej mit Hjerte svagt; 
Det hæver sig og strækker 
Sig med forynget Magt. 
I dette grønne Mørke, 
I Sommerduftens Flod 
Det føler ny sin Styrke 
Og får sit gamle Mod. 

6
  
Thi jeg er ingen Dåre, 
Som har den vamle Skik 
At spilde Suk og Tåre 
På Tiden, som hengik. 
Ak, Alt hvad der kan tænkes 
At gøre Glæden rig, 
Det Bedste, der kan skænkes, 
Har Tiden skænket mig.
Christian Ferdinand Winther, (29-07-1796 - 30-12-1876)
Johan Ole Emil Horneman, (13-05-1809 - 29-05-1870).
Thomas Linnemann Laub, (05-12-1852 - 04-02-1927)
Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version )
Hornemans melodi
Klik her for at se nodebilledet i større format. (gif-fil)
Laubs melodi med underlagt tekst
kan ses online i denne samling


"En snes danske viser" 1917
(pdf-fil. 1.4 mb) Fra
"Det Kongelige Bibliotek"


http://img.kb.dk/ma/dansang/ensnes-2.pdf

 

































Hør og se flere melodier af

Laub
Link
og

               Horneman Link
Opdateret, 2017
Lav din egen hjemmeside med mono.net