Ak, ingen mennesker, nej ingen dyr
(Fætter-jeremiade)

Melodi: Valdemar Schjødt 1853
Tekst: Erik Bøgh 1853

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.

1.

Ak, ingen mennesker, nej, ingen dyr 
på vor velsignede klode 
træller som jeg ulyksalige fyr; 
jeg er aldeles marode! 
Skønt jeg først går i mit nittende år, 
livet mig plager og trætter; 
thi fra min fødsel var skæbnen mig hård: 
Jeg kom til verden som fætter.

2.

Jeg har kusiner - en græsselig flok! 
ingen kan have en større. 
To eller tre var mig flere end nok 
tænk: jeg har henimod fyrre! 
Fire Luiser, fem Liser og tre 
Juller og Janer og Jetter 
råber, så snart jeg blot lader mig se: 
"Fætter!" og "Fætter!" og "Fætter!" 

 3.

Der skal jeg hjælpe og dér give råd, 
dér skrive op og beregne, 
der holde silke og der købe tråd, 
dér er et mønster at tegne. 
Dér skal jeg hente - jeg véd ikke hvem 
dér skal jeg synge duetter, 
dér låne bøger og dér følge hjem; 
thi overalt er jeg fætter! 

 4.

Nu skal jeg fare alverden omkring 
først skal jeg ud på Glaciet - 
derpå til Mitchel og derpå til Bing, 
derpå til Kalkbrænderiet. 
Så til fru Jensen på Amagerbro, 
så til Nyhavn og - Potz Wetter! 
jeg skal til jernbanen før klokken to! 
Ak, jeg elendige fætter! 

 5.

Mig har de ret til at sende afsted, 
når og hvorhen det forlanges; 
mig stakkels skrog koketterer de med, 
hver gang en anden skal fanges. 
Trøster i nød og reserve på bal, 
postbud for ømme billetter - 
Jeg går i hundene, dersom jeg skal 
endnu et år være fætter!