Melodi:Giuseppe Verdi (1813-1901, italiensk)
Italiensk tekst: Francesco Maria Piave (1810-1876,)
Dansk tekst: Sophus Gustav Bauditz (1850-1915)

1.

Fra Provences blomsterbed,
hvor du røvet blev din fred,
hvor du ej fandt kærlighed,
vend dig til dit fædreland!
Solen stråler der så varm,
kom tilbage i min arm!
Fred får atter der din barm
bort fra denne falske strand!
Husk dog nu i al din kval
barndomshjemmets lyse dal.
Fredens stråleglans påny
der om dig hvælve skal.
Kom til hjemmets stille ly!
Ja til lindring i din kval
har Gud mig hørt, har Gud mig hørt,
har Gud mig hørt,

2.

Se din fader for dig står!
Sorgen grånede hans hår.
Ak! af kummer han forgår,
vær ej mod din fader ond!
Er ej du hans hjerte nær,
du der var hans sjæl så kær,
alting for hans øjne bær!
Sorgens mørke klædebon
Men hvis dig han atter fandt,
hvorom aldrig troen svandt,
thi han håber end til Gud
at hos dig, hans søn, ej sandt?
Ærens lys ej sluktes ud! 
Ja, hvis dig jeg atter fandt,
har Gud mig hørt, har Gud mig hørt,
har Gud mig hørt, har Gud mig hørt,
(frit sunget)
Ja, ja hvis min søn igen, igen jeg fandt!

har Gud mig hørt, har Gud mig hørt.