VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 
På søen, når den skummer vred

Tekst og melodi: Johanne Luise Heiberg
fra "En søndag på Amager" Link

Vaudeville i 1 Akt af
Johanne Luise Heiberg (1812-1890):
oprindelig anonymt:
premiere 05-03-1848 på Det kongelige Teater


1.

På søen, når den skummer vred,
når undergang er ventet,
er han den rette øvrighed,
som trodser elementet.
Man følger hvert hans råb, som lød
igennem stormens tuden,
thi fælles drift i fælles nød
er først at frelse skuden.

2.

Om magten føres ingen strid,
den er i sikre hænder,
man i den farefulde tid
uenighed ej kender,
thi faren er den fælles ven,
som alle til sig kalder,
selv alderdom er ung igen,
og ungdom moden alder.

3.

Men lønnen kommer på den dag,
da skibet går i havnen,
imens det gamle danske flag
forkynder stolt fra stavnen,
at ingen rift og ingen plet
det tåle vil at bære,
men vaje stedse frit og let
og hævde Danmarks ære.

 
Opdateret, 2020
Lav din egen hjemmeside med mono.net