VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 
Min kære, lille søster

Tekst og melodi: Johanne Luise Heiberg
fra "En søndag på Amager" Link

Vaudeville i 1 Akt af
Johanne Luise Heiberg (1812-1890):
oprindelig anonymt:
premiere 05-03-1848 på Det kongelige Teater

1.


Inger:
Min kære lille søster !
hvorfor er kinden din så rød?
Så tankefuld du vandrer.
Du ligner fast en død.
Lisbet:
Ak! Jeg har lært en sælsom ting,
derfor jeg går så tavs omkring!
//: Jeg skænket har mit hjerte til en ungersvend ://

2.

Inger:
O vogt dig for de svende!
De elsker alle piger små,
men tro i sind og tanke,
ak, det er kun de få.
Lisbet:
Men, hvis af alle piger her
kun jeg var den, han havde kær,
//: Da sang jeg med de fugle højt i vilden sky ://

3.

Inger:
Min kære, lille søster,
ak! du er nu så ung endnu,
ved ej, hvor de er falske
og listige og snu.
Lisbet:
O! før bliver lærken falsk og grum,
end falskhed i hans bryst får rum,
//: så hvid som markens lilje er hans sind mod mig ://

4.

Inger:
Min kære, lille søster!
for første gang nu elsker du,
og at det kan gå over,
det tror du ikke nu.
Lisbet:
Nej! før flyr storken fra sine små,
end hjertet mit skal fra ham gå.
//: På jorden og i himlen vil jeg elske ham ://

5.

Inger:
Min kære, lille søster!
hvor ved du, at han elsker dig
og vil din husbond være
på jord, i himmerig?
Lisbet:
Han ser på mig med øjne blå,
to store tårer i dem stå;
//: da tro vi os i himlen hos Guds engle små ://


 
Opdateret, 2020
Lav din egen hjemmeside med mono.net