VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 

Hytten er lukket Natten er stille!


(Serenade ved Strandbredden)


Tekst: Christian Winther, 1796-1876

Melodi: Henrik Rung, 1807-1871


Erling Jan Sørensens klaver-arrangement

med egne forspil, mellemspil, efterspil.

Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 4.06 min Klik her for at se nodebilledet i større format
Nederst på denne side har jeg indsat digtet i sin oprindelige udgave, for Rung har udeladt en del da han skrev sin melodi

1.


Hytten er lukket, Natten er stille!
Lyset ej glimter bag Vinduets Glar.

Bølger! mens let imod Stranden I trille,


//: Ak, om I vilde

Synge og spille?
Tonerne til hendes Hjerte I bar. ://

(Gentages)

2.

Mon Hun vil ane, hyllet i Slummer,
Ham, som har vækket den smigrende Klang?
Sværmende Drømme Hjertet nu rummer,

//: Smerter og Kummer
Flyer og forstummer,
Liflige Billeder skaber min Sang. ://

3.

Brændende Længsel, smeltende Klage
Flettes i bævende Toner til Krans.
Huldt gennem Drømmenes Rige de drage

//: Frem og tilbage,
Kærligt forjage
Tågen, som dølger dig Stjernernes Glans. ://
Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version )

(Her er digtet i sin oprindelige udgave)


Serenade ved Strandbredden

Sangeren.


Hytten er lukket, Natten er stille!
Lyset ej glimter bag Vinduets Glar.
Bølger! mens let imod Stranden I trille,
Ak, om I vilde
Synge og spille?
Tonerne til hendes Hjerte I bar.

Bølgerne.

Sagtelig glidende hen over Strand,
Langsomt strømmende
Vil vi det drømmende
Hjerte indlulle så sødt, som vi kan.

Sangeren.

Mon Hun vil ane, hyllet i Slummer,
Ham, som har vækket den smigrende Klang?
Sværmende Drømme Hjertet nu rummer,
Smerter og Kummer
Flyer og forstummer, —
Liflige Billeder skaber min Sang.

Bølgerne.

Evigt omskiftende Rytmer og Gang,
Let og spøgende,
Billedforøgende,
Vælte vi klart mod den duftende Vang.

Sangeren.

Brændende Længsel, smeltende Klage
Flettes i bævende Toner til Krans.
Huldt gennem Drømmenes Rige de drage
Frem og tilbage,
Kærligt forjage
Tågen, som dølger dig Stjernernes Glans.

Bølgerne.

åbnende Favnen, så smidig og glat,
Langt ud rækkende,
Længsel opvækkende,
Hviske vi Hende et saligt Godnat.
Se digtet som pdf fil ( udskriftsvenlig version )
 
Opdateret, 2018
Lav din egen hjemmeside med mono.net