1.

Stjernen stod på Nattens Himmel,
Og fordunkled alle dem,
Som til Krands om Bethlehem
Slynged sig i talløs Vrimmel.
Vise Mænd ved Stjernens Magt
Droges hen ad fjerne Veje,
Knælte ved det ringe Leje,
Hvorpå Frelseren var lagt.

2.

Stjernen svandt; på ny den glimter
Efter femten hundred År;
Dog på Himlen ej den står,
Mennesket i sig den skimter;
Og den leder vise Mænd
Did, hvor over alle Troner
End den himmelske Forsoner
Ses i Lysningen af den.

Johan Ludvig Heiberg, 1791-1860
Christoph Ernst Friedrich Weyse, 1774-1842