VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 
 

Der er en lille blufærdig blomst

Tekst og melodi: F.L. Høedt

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.
Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 2.45 min
1.

Der er en lille blufærdig blomst
som stundom på din vej
betragter dig med øjne blå
og hvisker forglem mig ej.

2.

Den holdes nu for lidt gammeldags
men blomstrer dog år for år
og vil vel sagtens gøre det
så længe som Jorden står.

3.

Et menneskebryst er selv en jord
med alle slags frugt og korn
med roser og med tusindfryd
med tidsel og med torn.

4.

Og blev det end aldrig så gammeldags
hvor længselens kilder gå
der vil der også bestandig gro
forglemmigejer små.

5.

Den hjerteblomst, jeg sender dig her
er slig en forglemmigej.
Den folded sig ud en aftenstund
jeg sad og tænkte på dig.

Frederik Ludvig Høedt, 1820-85

Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version )
 
Opdateret, 2017
Lav din egen hjemmeside med mono.net