VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 
 

Julesang

(Velkommen hid, nu er det bedst)

Tekst: O.P. Ritto 1847-1922
Melodi: J. P. E. Hartmann 1805-1900

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne tilføjelser og efterspil
Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 2.41 min

1.

Velkommen hid, nu er det bedst,
vi samler os til julefest,
nu har vi ham den høje gæst,
vi ventede så længe!
Forbi er nu den travle tid,
nu får vi løn for al vor slid -
og for de mange, for de mange
penge

2.

Og spredtes vore tanker vidt,
og skiltes vore veje tidt,
og har vi trællet, slidt og stridt
i årets travle dage,
så har vi nu den fælles ven,
der gør det hele godt igen
og dæmper suk, og dæmper suk
og klage.

3.

Men lad os alle ret forstå,
hvad julen vil! Kom hid, i små,
thi hånd i hånd med eder må
vi fejre julekvælden.
Så gør vi alle fælles sag;
vi er jo alle børn idag -
Det er vi kun, det er vi kun
så sjælden!

4.

Ja, fryd jer, det er jul, børnlil!
Den skønne højtidsaften vil
vi fejre her med sang og spil
i alvor og i gammen:
En festlig jul for arm og rig,
for høj og lav, for dig og mig,
og for os alle, for os alle,
sammen!

5.

Vi svinger os i lystig dans
og fryder os ved træets glans,
der bli'r vel nok en ting tilmands,
og resten kan vi dele!
Se purken der, som knapt kan gå,
ak, kunde han dog bare nå,
han tog bestemt, han tog bestemt
det hele

6.

Du gamle jul, du skønne fest,
du barnesindets jubelgæst,
hvis glade budskab allerbedst
kan stille suk og tåre:
Hav tak for dit besøg i år,
og bring igen os vinter vår,
du milde gæst, du milde gæst
ad åre!
Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version )
 
Opdateret, 2018
Lav din egen hjemmeside med mono.net