1.
Til Rosengården gik jeg i Jomfruens Bånd;
Der stod Roser og Lillier på Enge.
Mer skøn dog, end Liljen, var Jomfruens Hånd,
Når Fingrene dandsed på Strenge.
2.
I Rosengården kvidred Småfugle med Lyst;
Der var lifligt i Sangfuglevrimlen.
Mer skøn dog var Jomfruens smeltende Røst,
End Fuglenes Sang under Himlen.
3.
På Tiber-strømmen så jeg, når Dagen blev varm,
på dens Bølger dvæled mit Øje.
Mer skøn dog var Jomfruens bølgende Barm,
Når Tankerne fløj mod det Høje.
4.
I Natten stod jeg ene, når Månen opgik,
Og i Floden Småstjernerne glimted.
Meer skønt dog var Jomfruens tindrende Blik,
End alle de Stjerner, jeg skimted.
Bernhard Severin Ingemann, 1789-1862,
Niels Wilhelm Gade, 1817-1890