VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 

Venner, ser på Danmarks kort

Tekst: Chr. Richardt, 1889
Melodi: N. K. Madsen-Stensgaard, 1906
Melodi: J. P. E. Hartmann ?

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement

med egne forspil, mellemspil, efterspil.

Hør Madsen-Stensgaards melodi mp3-fil varighed 3.50 min Hør Hartmanns melodi mp3-fil varighed 5 min
Sidste linie gentages i Hartmanns melodi
(dér er Danmarks saga gjort!)

1.

Venner, ser på Danmarks kort
ser, så I det aldrig glemmer,
til hver plet har fået stemmer,
thi det fædreland er vort!
Målt med verden er det lille,
derfor ingen plet at spilde!
Målt med hjertet er det stort,
dér er Danmarks saga gjort!

2.

Disse øer, store, små,
dette fastland, disse vige,
disse kyster, krumme, lige,
som dit øje hviler på,
disse skove, bakker, heder,
de har været voksesteder
gennem vinter, gennem vår,
for vort folk i tusind år.

3.

Danmark, mellem hav og hav
har ej stærke fjeldes værge,
få og små er vore bjerge,
klint og klit er skør og lav.
Men des længer' kan vi skue
over markens lærketue,
følge desto mere frit
fugle-sving og sole-ridt!

4.

Venner, ser på Danmarks kort,
ser, så aldrig I det glemmer!
til hver plet har fået stemmer,
klingende snart blødt, snart hårdt!
til I ender med at bede:
skærme Gud vor gamle rede,
skænke os et Danmarks kort,
hvor alt dansk igen er vort!

Christian Ernst Richardt, 1831-1892
Niels Kristian Madsen-Stensgaard, 1850-1927
Johan Peter Emilius Hartmann, 1805-1900
Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version )
 

Hør og se flere tekster af Richardt

Hør og se flere melodier af Hartmann

Opdateret, 2018
Lav din egen hjemmeside med mono.net