VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 

Åh, Amagerland

Tekst: Ukendt forfatter
Melodi: Italiensk folkemelodi (Vieni sul mar)
(Two lovely black eyes)

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement

med egne forspil, mellemspil, efterspil.

Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 4.31 min
1.

På Amagerland, der er jeg vokset op,
der har jeg spillet med terre og top,
gået i skole og er konfirmer´t,
så det er ej sært,
at jeg elsker mit Amagerland,
lige så højt og så varmt, som jeg kan,
det er den dejligste sted på vor jord,
det sikkert jeg tror.
Åh, Amagerland, ved den bølgende strand,
ser du her vil jeg leve, så længe jeg kan,
åh, Amagerland.

2.

Men Sundby, du er dog den dejligste by,
langt over landet din grønkål har ry.
Selv om så oftest du bli´r gjort til grin,
så er du dog min.
Gader og stræder er snævre og små,
stenene brækker man benene på.
Selv om man oftest synker i ler,
så synger vi her.
Åh, Amagerland, ved den bølgende strand,
ser du her vil jeg leve, så længe jeg kan,
åh, Amagerland.

3.

Amagerland, du må tit gøre gavn,
uden dig kneb det skam for København.
Du dem forsyner med rødder og grønt,
åh, hvor er det skønt.
Nu et hurra for hver Amagermor
med sine kål og hvide roer,
og et hurra for vort sogneråd,
hva´ ? sa´e De no´et ?
Åh, Amagerland, ved den bølgende strand,
ser du her vil jeg leve, så længe jeg kan,
åh, Amagerland.

4.

Men Dragør du slår dog den største rekord
aldrig fra dig vil jeg ønske mig bort.
Gæssene vralter i gaderne rundt,
Dragør-luft er så sundt.
Hjemlig idyl kan man finde hos dig,
dialekten den glemmer man ej,
toget kører så langsomt af sted,
vi tager dog med,
Åh, Amagerland, ved den bølgende strand,
ser du her vil jeg leve, så længe jeg kan,
åh, Amagerland.


Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version )
 
Opdateret, 2018
Lav din egen hjemmeside med mono.net