1.
Grønne kranse! Grønne kranse!
Tre for en skilling!
Det råbte en pusling så frejdig og fro,
der var jo alt solgt nu for hele "to."
Vel endnu han havde sin kurv så fuld,
men morgensolen ham loved guld.
Om en time omtrent ere pengene tjent,
så tænkte han kry og råbte på ny:
Grønne kranse! Grønne kranse!
Tre for en skilling!
2.
Grønne kranse! Grønne kranse!
Fem for en skilling
Det råbte det lille vemodige bryst
ved middag med bange og travrig røst. -
Ak! min kurv er fuld, og jeg selv er træt. -
Mon lille moder i dag blir'er mæt?
Mon jeg udsolgt kan få?-
Sådan tænkte den små.
Han satte sig ned,
og så blev han ved:
Grønne kranse! Grønne kranse!
Fem for en skilling
3.
Grønne kranse! Grønne kranse!
Syv for en skilling!
End synger på gaden det fattige skind
ved damrende aften med gråd på kind.
Se, nu solen ned bag de bølger gik.
Og han har ej solgt sin lille butik. -
Og så kransene små?-
Ak, ja visne de må! -
Med ho'det han hang,
men endnu han sang:
Grønne kranse! Grønne kranse!
Syv for en skilling
Tekst: Vilhelm Fristrup, 1855-1913
Johan Ole Emil Horneman, 1809-70