1.

HERLØV.
Den, sorn rejser, passe må,
at ham Tiden ikke skal svigte;
hvad ej fast han holder på,
taber fluks han af Sigte.
JOHANNE.
Rask må han være -
HERLØV.
Og Tiden ej spilde,
vrøvler han længe -
JOHANNE.
Så bli'r det for silde'
HERLØV.
Ej kan han trælle for Vedtægtog Form,
han erobrer kun ved Storm.
BEGGE.
Han erobrer kun ved Storm.

2.

HERLØV.
Må jeg tale ligefrem?
JOHANNE.
Ja, hvad vilde De mig da sige?
HERLØV.
At jeg fundet har i Dem
en fortræffelig Pige.
JOHANNE.
Fy, ti dog stille!
HERLØV.
De gav mig jo nylig
Lov til at tale
JOHANNE.
Men ej så afskylig.
Husk, at til Omsvøb er Tiden for knap,
og tag fat, hvor før De slap!
BEGGE
Jeg/Og ta'r fat hvor før jeg slap.

3.
Snart jeg rejse må herfra,
o så skjank et Ord mig til Lindring!
Må for mig en Plads der da
stå i Deres Erindring?
JOHANNE.
Ja De skal se -
HERLØV.
Og De huske vil Stunden
da til vort Venskab -
JOHANNE.
Vi her lagde Grunden
HERLØV.
Og når om kort Tid vi samles igen,
tør jeg bygge fort på den?
BEGGE
Tør de/jeg bygge fort på den?