Sang Nr. 6

1.

JOHANNE.
Ja lige straks man kender
af Brevets Form og Skrift,
at ingen herrehænder
har øvet den Bedrift.
De har jo ingen Søster -
VERMUND.
Men Tanter nok, som gi'r
mig Skænd - mer end jeg lyster -
JOHANNE.
Men ej på rødt Papir.

2.

Kuløren er forskellig
VERMUND.
Hvi er da rødt så slemt?
JOHANNE.
å vær nu ej så hellig!
det kender De bestemt.
Det røde skal jo sige,
det er et Elskovsbrev.
VERMUND.
Ja så?
JOHANNE.
Det ved De lige-
så godt som hun, der skrev.

3.

VERMUND.
De Sporet har forfejlet,
min Tante selv -
JOHANNE.
å Snak!
Se blot, det er forseglet
med både Oblat og Lak.
En Hemmelighed ligger
bag dobbelt Lås gardert;
Forlovelsen er sikker,
men ikke deklarert.

4.

Og se, der spildt er blevet
en Dråbe Lak derpå,
det tyder jo, at Brevet
velkomment være må,
VERMUND.
Nej, nu for højt De stiger
jeg ej Dem følge kan.
JOHANNE.
Jo jo' vi jyske Piger
har også lidt Forstand.