Man må rejse til Fods

Melodi af E, Bruun.

fra

"Eventyr på fodrejsen" LINK (Til hovedsiden)

Vaudeville-Komedie i 4 Akter af C. Hostrup.
premiere 15-05-1848 på Det kongelige Teater

Lyt gratis til Erlings klaver-arrangement
mp3 fil. Varighed 2.31 min
Hør

Sang nr. 3

1.

HERLØV.

Man må rejse til Fods for at sprænge med Hast
alle Lænker, der binder til Hjemmet os fast;
man som Fuglen i Luften må tumle sig fri
for at glemme det daglige Livs Vrøvleri,
For at blive Kulturen og Moderne kvit
og de huslige Glæder og Venners Visit;
for at løse sin ånd
fra de strammende Bånd
ta'r man Ranslen på Nakken og Staven i Hånd.

2.

Man må rejse til Fods for at døje lidt ondt,
for at leve et Liv i det korte Sekund,
for fra Morgen til Aften at trave sig træt,
for at tørste, for at sulte og spise sig mæt.
For at sige det skønne: god Dag og farvel,
og bestandig med Håbet slå Mindet ihjel,
for at røre sin Ånd
uden hæmmende Bånd
ta'r man Ranslen på Nakken og Staven i Hånd.

3.

Thi den evige Higen, som aldrig får Fred,
det er Fodrejsens dybeste Hemmelighed:
Ikkun fremad og fremad og aldrig forknyt!
Har til Målet man nået,satter straks man et nyt.
Om da også man fængsles et enkelt Minut,
om man bli'r undervejs i en Dejlighed skudt,
man må rive sin ånd
fra de standsende Bånd
og ta' Ranslen på Nakken og Staven i Hånd.