En yndig og frydefuld sommertid
i al sin herlighed,
den glæder og trøster så mangen en,
alt ved Guds kærlighed.
Den fører blomsterskaren frem,
og rosen rød, så dejlig og sød,
den ser du da igen.
Ja, var jeg nu så lykkelig,
jeg kunne rosen få!
Mit hjerte brænder ret inderlig
med længsels stor attrå.
Mit hjerte ler, hver gang jeg ham ser,
og det ud af stor kærlighed
la'r ikke ro mig få.
Går jeg om dagen ud eller ind,
ihvor det være må,
da er du stedse i mit sind,
om natten ligeså.
Og når jeg sover sødelig,
om dig jeg drømmer lykkelig,
ret som du hos mig var.
----------------------
Jeg går i tusind tanker,
jeg elsker den, jeg ej kan få.
Når hun/han i glæden vanker,
jeg ensom sørge må
alene for den, jeg ej fik,
som jeg har haft så kær.
De mennesker så falske
dertil årsagen er.
O ve, for hård en skæbne,
mit hjerte er af sorgen klemt.
Den ven, jeg mig udvalgte,
hun/han har mig nu forglemt.
Jeg finder ingen anden ven,
som dæmpe kan min kval.
Jeg sørger og studerer,
og jeg er næsten gal.
Jeg så vel mange andre,
men det kan ikke nytte mig.
Hvor jeg i verden vandrer,
min tanke er hos dig.
Om natten, når jeg hviler mig,
du for mig svæver om.
O ve, for en ulykke,
at jeg til verden kom.